danske veteranhjem
© Claus Bjørn Larsen
Komplet udskiftning af installationer
Fonden Danske Veteranhjem (FDV) er i gang med at etablere to nye veteranhjem samt renovere to eksisterende veteranhjem rundt om i landet. Fondens strategi tager udgangspunkt i at skabe varige, bæredygtige og meningsfulde fristeder for veteraner og deres pårørende, hvor både social og fysisk bæredygtighed er bærende principper.
Et centralt princip for FDV er, at veteranhjemmene skal skabes og drives sammen med veteranerne – ikke kun for dem. Brugernes involvering, medejerskab og ansvar er afgørende for at skabe de hjemlige, meningsfulde og trygge rammer, som veteranhjemmene repræsenterer. Derfor inddrages veteraner, frivillige og ledelse aktivt i programmerings- og designfasen gennem workshops, skitsegennemgange og løbende feedback med henblik på at styrke ejerskab og identifikation med stedet.
Lokation: Aalborg, Fredericia, Slagelse og København
År: 2025 – 2028
Størrelse: Varierende
Bygherre: Fonden Danske Veteranhjem
Rådgiverrolle: Bygherrerådgiver
BAUHERRs rolle
Bauherr varetager rollen som bygherrerådgiver gennem alle projektets faser og understøtter bygherren i den overordnede projektledelse. Opgaven omfatter blandt andet indledende rådgivning, investorrådgivning samt rådgivning om udbudsstrategi. Bauherr agerer bygherrerådgiver gennem hele processen fra ideudvikling til aflevering. Bauherr bidrager desuden med styring af projektets risici, økonomi og tidsplan samt kvalitetssikring af projektgrundlaget. Derudover indgår markedsdialog og byggetekniske vurderinger som en del af rådgivningen, ligesom Bauherr bistår i forbindelse med ibrugtagning og overdragelse til drift.
Ydelser
Projektledelse i alle byggeriets faser
Sikring af rette udbudsstrategi og kontraktindgåelse
Strategisk rådgivning inden for bæredygtighedscertificering og LCA
Risiko-, økonomi- og tidsstyring, kvalitetssikring
Markedsdialog
Byggeteknisk vurdering
Ibrugtagning og drift
© Claus Bjørn Larsen
Skal vi hjælpe jer videre?
Vi er bygherrerådgivere- og repræsentanter, der påtager et aktivt lederskab af byggeprojekter. Vi tager ansvar for at udvikle værdien af byggeprojekter mest muligt, og leder byggeriets interessenter og leverandører i samme retning.