Transformationen af Finansforbundets medlemshus skal gøre det til et udadvendt fagforeningshus, som understøtter fagforeningens værdier og vision om det gode arbejdsliv, samt et forpligtende fællesskab. Huset forbinder mennesker på tværs, skaber værdi for medlemmerne og skal samtidig være en bæredygtig arbejdsplads for de ca. 140 ansatte. Renoveringen indebærer en transformation af facaden, en intelligent rokade af husets nuværende funktioner, samt etablering af nye, grønne udearealer, som åbner huset op til omverdenen.